Naturskiferens klassiske, let rustikke karakter giver facaden en eksklusiv fremtoning som adskiller sig væsentlig fra fabriksfremstillede kunstprodukter. Naturens rene og smukt varierede nuancer giver en effektfuld kombination af lys og skygge på facaden.

KONGEBRO FACADE 201 er med sin lagdelte materialestruktur og en unik brudstyrke, et smukt og sikkert valg til facaden, hvor den vil beskytte boligen mod selv ekstremt vejrlig i adskillige generationer. Skifrene leveres i størrelsen 60x30 cm og monteres med specielt fremstillet rustfrie stål beslag på lægter af træ med skruer under skifrenes overlæg. Der er ca. 15x15 mm synligt af hvert beslag, som fås både mat-blanke og sorte

Alle vores facadeskifre produceres af vores søsterselskab CUPA Pizarras og gennemgår en specialsortering inden de pakkes i pallerne med henblik på anvendelse til facader.

Når der anvendes enkeltoverlæg ved facadedækning, vil de enkelte naturskiferplader blive udsat for større vindpåvirkning. Naturskiferens bøjningsstrækstyrke er afhængig af skiferkvalitet og tykkelse på de enkelte skifersten. Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes mængde af fastgørelser og skiferdimension. Almindelig tagskifer bør ikke anvendes som facadedækning med enkeltoverlæg.