Top
KONGEBRO FACADE 101 RANDOM
Initiering / Produkter / Cupa Facadeskifer / Kongebro Facadesystem / Kongebro Facade 101 Random

Naturskiferens rustikke karakter giver facaden en særdeles eksklusiv fremtoning, som adskiller sig væsentlig fra fabriksfremstillede kunstprodukter. Naturens rene og smukt varierede farvenuancer giver facaden en effektfuld kombination af lys og skygge.

Kongebro Facade 101 RANDOM er med sin lagdelte materialestruktur og en unik brudstyrke et smukt og sikkert valg til facaden, hvor den vil beskytte boligen mod selv ekstremt vejrlig i adskillige generationer. Skifrene leveres i 3 dynamiske størrelser som monteres i forbandt, der giver en ekstra dimension i facaden. Skifrene kan monteres på lægter af træ med skruer, skjult mellem skifrenes overlæg eller vores ALU sustem 105.

Når der anvendes enkeltoverlæg ved facadedækning, vil de enkelte naturskiferplader blive udsat for større vindpåvirkning. Naturskiferens bøjningsstrækstyrke er afhængig af skiferkvalitet og tykkelse på de enkelte skifersten. Der skal i hvert enkelt tilfælde vurderes mængde af fastgørelser og skiferdimension. Almindelig tagskifer bør ikke anvendes som facadedækning med enkeltoverlæg.

Alle facadeskifre fra CUPA gennemgår en specialsortering med henblik på anvendelse til facader.