Top
Ry Højskole renovering

Teater, musik, kunst, design, friluftsliv … Ry Højskole er en dansk højskole, der tilhører en lang tradition af uafhængige skoler, der tilbyder almen uddannelse for voksne.

Det fornyende projekt af skolen omfattede en ny tilbygning samt en større renovering af en række huse langs skolens forside, hvilket skabte en ny og bedre sammenhæng mellem de forskellige bygninger.

Den nye bygning tog form mellem to gamle huse, og taget i naturskifer blev et centralt element, der tilførte en visuel helhed. Skifertaget former sig således efter de to huses gavle og skaber et sammenhængende tagforløb over bygningerne.

 Ry Højskole teater

Jesper Danø fra Danø Arkitektur, der var ansvarlig for projektet, fortæller:

De gamle bygninger lå ikke på linje, og højden og geometrien var ikke ens. Derfor blev taget trekantet og skabte dermed en ekstraordinær overflade, som blev videreført og fortsatte til alle bygningerne – hvilket skabte et stærkt bånd, der afspejler den indre forbindelse og det indre liv.

Bo Enemark, leder af blik-afdelingen hos Henning Mortensen A/S, fortæller:

Skifertaget har været en helt særlig opgave på Ry Højskole – både på grund af de mange kvadratmeter og på grund af tagets særlige udformning

 Ry Højskole tagskifer

CUPA 9-naturskifer blev valgt til projektet i formatet 60 x 30. CUPA 9 er en homogen mørkegrå kvalitetsskifer med metalliske, ikke-oxiderende partikler. Denne naturskifer har en ensartet, smuk og naturlig overflade i farvenuancer, der vil klæde de fleste ejendomme, og den er dermed velegnet til nybyggeri såvel som til renovering af eksisterende ejendomme.

Jesper Danø forklarer:

Naturskiferen blev valgt, fordi den er et naturligt og stærkt materiale, der reflekterer lyset på en vidunderlig måde – især med det trekantede tag, hvor de små forskellige vinkler bringer liv til overfladen.

 Ry Højskole

Fra et teknisk perspektiv er skiferen sammen med den sorte zink perfekt til at forbinde de vinklede overflader i et smukt og præcist forløb – mens man samtidig nyder godt af materialets fantastiske kvaliteter og egenskaber.

Alle personer, der var involverede i processen, var meget tilfredshed med det endelige resultat: “Vi er meget glade for vores nye tag,” fastslår Ole Toftdahl, forstander på højskolen.