Naturskifers kemiske og mineralske sammensætning bestemmes af geologien i det stenbrud, skiferen stammer fra.
Mineralet pyrit (også kaldet jernpyrit eller svovlkis) er det mest almindeligt forekommende sulfidmineral.
Pyrittens metalliske glans og blege messinggule nuance giver den en svag lighed med guld – deraf det velkendte tilnavn narreguld.
Skiferbjergene indeholder en sammenblanding af mange forskellige metalliske mineraler, og pyritten er et af de mest almindeligt forekommende. Ikke desto mindre er det vigtigt at skelne mellem de to forskellige typer:
Stabile pyritter
Tilstedeværelsen af stabile pyritter i skifertage har ingen tekniske ulemper, da pyritkrystallerne ikke udvider sig. Desuden er pyritten rustfri og påvirker derfor ikke skiferens ydeevne.
Pyrit i skifer kan genkendes på sin metalliske glans, og den forekommer spredt eller i konkretioner, normalt som krystaller i kubisk form.
Ustabile pyritter
De såkaldte ustabile pyritter er sværere at få øje på, da de er mindre, mere brunlige og mere udspredte i skiferen. Den kemiske sammensætning er den samme som i de stabile pyritter, men denne pyritform forbindes normalt med andre sulfider som kvarts og calcit.
Hovedproblemet er, at ustabile pyritter påvirker skiferens ydeevne, idet pyritten ruster og “bløder” ned ad taget.
For at undgå tilstedeværelsen af ustabile pyritter anbefales det derfor at bruge certificeret T1-skifer. Det sikrer, at der ikke sker ændringer i skiferens udseende eller overfladeoxidation af metalliske mineraler. Farveændringer, der hverken påvirker strukturen eller formen, udspringer af misfarvning.
Al CUPA PIZARRAS-skifer er certificeret som T1 (den højeste kvalitet) i henhold til den europæiske standard BS EN 12326-1, som vurderer oxidationsniveauet i skiferen gennem termiske cyklusser.