Top
cupaclad nutidigt hjem

For Brett og Lori Veerman var det vigtigt, at deres nye hjem i Wisconsin skulle afspejle delstatens pulserende udendørsliv og samtidigt holde gennem generationer. Veerman-huset ligger i Waunakee, lige uden for Madison, og parret ønskede derfor at skabe en moderne bjergstemning både ude og inde.

De undersøgte forskellige beklædningsalternativer og bladrede Mountain Living Magazine igennem for at finde de rigtige teksturer og farvetoner. De vidste, at det rigtige produkt skulle være noget særligt – ikke noget, man ellers så i Madison-området. Det var også et vigtigt mål for Brett og Lori, at deres nye hjem skulle være næsten helt vedligeholdelsesfrit.

Deres arkitekt præsenterede dem for CUPACLAD-naturskifer. Brett siger:

Det var helt sikkert et nyt produkt for området.

Det gjorde det endnu mere interessant for os.

nutidigt hjem

CUPACLADs skiferbeklædningssystem gav ikke kun det naturlige look, som Veerman-parret var på udkig efter, men kunne også modstå Wisconsins store vejrudsving. I det krævende miljø med skiftende frost- og tøvejr, som kendetegner Madison, kunne skiferens lave porøsitet bidrage til isolering af hjemmet med stor R-værdi og termisk ydeevne. Endnu bedre var det, at den naturlige overflade ville bevare sin farve og glans i mindst et århundrede uden at skulle rengøres eller males. CUPACLADs overkommelige pris gjorde det endelige udslag.

Da Brett og Lori havde besluttet sig for CUPACLAD til facaden på deres hus, kom arkitekten med et dristigt forslag: Hvad med at bruge produktet indenfor?

skifer på skorsten og àred

Pejsen i det store soveværelse virkede som det oplagte sted at bruge CUPACLAD. Den almindelige gipsvæg havde intet unikt at byde på, men CUPACLAD kunne løfte udtrykket og hjælpe Veerman-parret med at realisere deres vision om at bringe den ydre karakter ind i hjemmet. Og resultatet? Et sammenhængende flow fra husets facade gennem de mange vinduer ind til husets smukke skiferbelagte interiør. “Vi synes, det ser virkelig fedt ud,” siger Brett.

Da ingen i Madison-området tidligere havde arbejdet med CUPACLAD, skulle parret og deres arkitekt bruge noget tid på at finde et firma, der var villig til at tage udfordringen op. De fandt Victory Stone Builders.

moderne design

Det viste sig at være lettere end forventet både at installere og skære skiferen, og de rustfri stålclips, der holder CUPACLAD 201 Vanguard-systemet på plads, tilføjede kun ekstra karakter og tekstur til husets ydre. Kombinationen af den grå skifer og Knotwood-beklædningen, den anden udvendige finish, som Brett og Lori valgte, var medvirkende til, at deres hjem kom med i Madison Area Parade of Homes i 2023.

Veerman-parrets bolig blev et spektakulært eksempel på moderne design i Midtvesten og beviste, at naturprodukter kan modstå krævende vejrforhold og samtidigt bevare sit æstetiske udtryk.