Top
skifer bjergart

Skifer er en metamorf bjergart med sedimentær oprindelse fra den geologiske periode Ordovicium (for 550 millioner år siden) og kan almindeligvis findes i gamle palæozoiske bjergarter, i områder med svag grad af regionalmetamorfose.

Skifer består hovedsageligt af kvarts, glimmer og lermineraler fra chlorit-gruppen, og dens farve og sammensætning afhænger af mineralstrukturen og størrelsen af de mineralske korn.

Skifer dannes ved sammenpresning og hærdning af mudder, som er aflejret på havbunden under høje tryk- og temperaturforhold og intens deformation under den hercyniske foldning. Dette resulterer i metamorfase og ændrer således lerforekomsternes mineralogiske sammensætning samt en orientering af mineralerne i parallelle planer, der giver skiferen sin karakteristiske “skifrighed”(“spaltelighed”) – med andre ord, at skiferen let kan kløves.

Ved mikroskopiske undersøgelser kan man se, at denne sten har den typiske lepidoblastiske tekstur med markant orientering af mineraler i henhold til skifrighed. Af sekundære mineraler ser man som regel oxider og sulfider af jern, kulstofholdige stoffer, karbonater, feldspater osv.

Der en række minegeologiske karakteristika, der gør skifer egnet til brug ved tagdækning. For det første har skifer en passende kemisk og mineralogisk sammensætning. Desuden har skifer en grad af deformation, der gør den let at kløve. Til sidst er der en minimal effekt fra produktive skiferniveauer og lave brud af aflejringer samt fravær af spaltninger (Kink-Bands, kvartslinie, granuleret skifer osv.)

Skiferens tidsalder

Bestemmelsens af skiferens tidsalder afhænger af den regionale geologi. For eksempel blev skifer fra Ballachulish i Skotland dannet af aflejringer for ca. 700 millioner år siden og blev metamorfoseret for 500 millioner år siden. Derimod blev den spanske skifer i Galicien (Orense) dannet af aflejringer for mere end 450 millioner år siden og blev metamorfoseret for 300-350 millioner år siden. Skiferen har således eksisteret gennem hele menneskets levetid.

Produktionsproces og udvindingsområder

Der findes to forskellige måder, hvorpå man kan udvinde naturskifer: ved åbne stenbrud eller ved underjordisk minedrift. De vigtigste steder, der i øjeblikket udnyttes, er placeret i den hercyniske foldning, der løber ned gennem Europa. I processen med udvinding af skifer bruges der hverken kemikalier eller anden form for forarbejdning, og det er derfor et 100 % naturligt og organisk materiale.

Spanien er det land i verden, der har de største reserver af tektonisk skifer, og det anslås, at ca. 90 % af den naturlige skifer, der anvendes i byggeri, udvindes i Spanien. I den nordlige del af landet finder den største del af udvindingen sted i Galicien og de tilstødende provinser.

I disse områder findes skiferformationer fra de geokronologiske epoker Mellem Ordovicium og Sen Ordovicium. De vigtigste skiferbrud er “Sinclinorio de Truchas” og “Sinclinal del Caurel”, begge beliggende i Léon i det nordvestlige Spanien.

naturskifer

Andre lande med skiferbrud omfatter:

  1. Storbritannien: Wales (Penrhyn Quarry)
  2. Kina
  3. Brasilien: 95 % af skiferen herfra kommer fra staten Minas Gerais
  4. USA: Terranova, Vermont, Nueva York (Slate Valley) og Virgina.

Anvendelsen af skifer

Skiferen har en lang tradition som byggemateriale. Gennem tiderne har skifer været et eftertragtet byggemateriale, som er blevet anvendt af lige fra oldtidens egyptere til indbyggerne i det nordvestlige Spanien. Dette skyldes til dels skiferens kløvelighed, der gør det muligt at opdele den i flade og tynde plader eller fliser. Denne egenskab gør stenen til et meget alsidigt materiale, og gennem tiderne har den fået flere forskellige anvendelsesområder.

I dag bruges skiferen dog primært til:

  • Tage og baldakiner. Størstedelen af den udvundne skifer omdannes til tagmateriale.
  • Facadebeklædning.
  • Gulve, både til indendørs og udendørs gulvbelægning.
  • Dekorative elementer, herunder japanske trin, havedekoration og vægbeklædning.
  • Andre anvendelsesområder såsom borde, bordplader, tallerkener til restauration, osv.

Skiferens formning

Skiferens lave vandabsorptionsrate (mindre end 0,4 %) og gode holdbarhed gør alt i alt skiferen til et uundværligt produkt til tagdækning.

Skifer er det naturmateriale, som CUPA PIZARRAS udvinder direkte fra aflejringerne, og materialet udvindes og formes med stor respekt for materialets naturlige egenskaber.

Den eneste proces, som råmaterialet går igennem, er faktisk tilskæring, som er nødvendigt for at tilpasse skiferen til dets endelige formål. Der er ikke brug for yderligere forarbejdning.

skifertag

Investering i skifer giver sikker værdi

Skifer skiller sig i høj grad ud blandt andre materialer til tagbeklædning. Dette har det officielle laboratorium for test af byggematerialer ved fakultetet for erhvervsøkonomi i Santiago de Compostela konkluderet.

Der er desuden mange omkostningsfordele forbundet med valget af skifer – dette gælder både med hensyn til selve byggeriet, vedligeholdelsen og holdbarheden på sigt. Det skyldes, at skifer er et ædelt materiale, og dets tekniske egenskaber ændrer sig således ikke over tid. Derfor har tagdækning med naturskifer en meget længere holdbarhed sammenlignet med ethvert andet produkt. Det er også værd at tilføje, at vedligeholdelsesomkostningerne ved skifer næsten er lig med nul, når først de er placeret.

Samtidig opnår man en uovertruffen finish: De forskellige formater, som skiferen bliver lavet i, giver den en række unikke æstetiske effekter, som er umulige at opnå med et hvilket som helst andet materiale.

Til sidst har skifersten en stor alsidighed, da alle former, skråninger og rum kan beklædes med skifer.

Alle disse faktorer gør alt i alt, at investering i skifer giver sikker værdi.