Dr. Víctor Cárdenes Van den Eynde
Jeg har forsket i tagskifer i mange år. I løbet af min tid som forsker er jeg stødt på flere interessante fakta om tagskifer, bl.a. særlige anvendelser, ukendte egenskaber og geologiske karakteristika. Vidste du for eksempel, at …?
-
Titian (1490-1576), en af de vigtigste malere fra den italienske renæssance, brugte tagskifer som underlag i nogle af sine malerier. De flade, plane skiferplader fra Ligurien i Italien har faktisk været brugt til tagdækning i århundreder. Men de færreste malere vidste, hvordan man skulle bearbejde skifer inden maling. Hvis skiferpladen ikke er ordentligt bearbejdet, kan malingen ikke holde i flere hundrede år.
Titian kendte en bearbejdningsmetode, som i dag er gået tabt, men jeg tror, den byggede på emaljering eller marmorering af den skifer, der blev anvendt i det 19. århundrede. Skiferpladerne blev nedsænket i flere olie- og lakbade og derefter tørret i en særlig ovn.
I dag kan du finde nogle af disse malerier på nogle af de vigtigste kunstmuseer, f.eks. på El Prado-museet i Madrid.
-
Hvordan kalder man på en kalkun? Med et kalkunkald. Og hvordan imiterer man bedst et kalkunkald? Med tagskifer.
Under den Nationale Skiferkonference (NSA) i Pennsylvania i 2016 besøgte vi Penn Big Bed Slate Company, der ejes af Pete Papay. Udover tonsvis af tagskifer så jeg flere cirkulære skiferplader med en diameter på omkring 8 centimeter (eller 3,15 tommer, hvis du foretrækker den enhed).
»Hvad er det?« spurgte jeg, »Kalkunkald!« lød svaret. Ja, med skifer kan du imitere kalkunlyde og lave en meget irriterende lyd, som kalkunerne er rigtig glade for. Du kan finde den på Youtube ved at søge på »Turkey call«.
-
De fleste skifersten er sorte eller gråsorte. Derfor kan de i sollys nå temperaturer helt op til 80 °C. Nok til at stege et æg. Kan vi udnytte den energi? Svaret er ja. For nogle år siden udviklede CUPA PIZARRAS’ R&D-afdeling Thermoslate, et modulært panel, der bruger solenergi til at opvarme brugsvand.
Tagskifer har en egenskab, der kaldes termisk inerti, som betyder, at det tager længere tid for skifer at nå en givet temperatur sammenlignet med luftens temperatur, men når skiferen først er opvarmet, holder den på varmen et godt stykke tid efter solnedgang.
-
Skifer kan findes mange steder i jordens skorpe, men kun enkelte slags kan bruges til tagdækning. Det kræver homogene, rene og enorme skiferbrud.
Der er tre farvefamilier, sort-grå, grøn og rødviolet. Farven skabes af små mængder af mineraler og afspejler desuden miljøforholdene under sedimentationen af det ler, som de tektoniske kræfter omdanner til skifer.
Grøn og rødviolet skifer forekommer normalt sammen, da disse dannes i lavvandede områder, mens sortgrå skifer stammer fra områder med dybere vand.
-
Udover farven er litologien (eller typen af sten) et andet karakteristisk træk ved tagskifer. Tagskifer er en metamorfisk sten, der anvendes til tagdækning – med andre ord en naturlig sten, der anvendes som byggemateriale.
Men ikke al tagskifer er skifersten. Afhængigt af graden af metamorfose (hvor meget jorden har kogt stenen) findes der fra laveste til højeste grad: lavkvalitets-skifer, skifersten, fyllit og glimmerskifer. De bedste tekniske værdier til tagdækning findes i skifersten og fyllit.
-
Gamle kulturer, der bosatte sig i områder med skiferbrud, udnyttede ikke bare stenen til at skabe læ, men også til at fremstille værktøj og våben. For eksempel brugte de indfødte nordamerikanere fra Newfoundland en Ulu-kniv, et værktøj, der var meget nyttigt til at slagte fisk og kød med.
Pilespidser og økser af skifer var almindelige i områderne i det nuværende Norge. Det er ikke særlig svært at skære og polere et stykke skifer og lave et værktøj med skarpe kanter. Du kan selv prøve med sandpapir og lidt tålmodighed.
-
Hvis du lader blokkene tørre under brydningsprocessen, mister de deres spaltbarhed, så det bliver praktisk talt umuligt at dele dem i tynde plader. Det skyldes tabet af vand. Så længe skifer befinder sig i bjerge eller klipper, holdes den våd på grund af regn og andre naturlige vandkilder. Når skiferen udvindes, begynder en tørringsproces, som i høj grad afhænger af temperaturen og det direkte sollys.
Skiferudvindere over hele verden gør altid det samme: De holder blokkene våde, som regel ved at sprøjte vand på dem. Det gør de, da vandet, der forlader skiferen, befinder sig mellem skifermineralerne, som er plane, ligesom et kortspil med mikroskopiske kort.
Dette vand virker som et “smøremiddel”, og når det er væk, bliver det meget svært eller næsten umuligt at splitte skiferen ad i tynde plader. Desuden vil en udtørret blok ikke absorbere vandet igen, så man bliver nødt til at bruge den til et andet formål, f.eks. til brolægning.